Bent Oles derbyhåb
Okay Bee har allerede lagt grunden til flere af sin opdrætters gallatitler. Nu fremstår Okay Bee som årets derbyfavorit. Her fortæller Okay Bees ejer og opdrætter om sin øjesten og forberedelserne frem til den sidste søndag i august, hvor den store drøm skal søges indfriet: en derbysejr.
Tekst: Allan Loft. Foto: KM FOTO og travfotos.dk
Navnet Bent Ole Pedersen har flittigt figureret i kategorierne igennem de seneste fire års afviklinger af Hestesportens Galla. Fem titler er det blevet til: Årets Travopdrætter 2006, Årets Amatørtræner 2008, Årets 2-åring v/ Okay Bee 2008, Årets Travopdrætter 2008 samt Årets 3-åring v/Okay Bee 2009.
Uden at vi allerede nu skal foruddiskontere noget som helst, så kan vi dog slå fast, at også i år har Bent Ole Pedersen atter chancen for at komme i betragtning, når kandidaterne til kategorierne for 2010 skal nomineres.
Grunden hertil hedder fortsat Okay Bee. Den nu fireårige hingst, der de foregående sæsoner er løbet med titlen som henholdsvis Årets 2-åring og Årets 3-åring, er netop nu den hotteste sejrskandidat til årets travderby. Snupper Okay Bee travets blå bånd den sidste søndag i august, så må han alt andet lige stå stærkt i kampen om en titel på den kommende gallafest.
Okay Bee indfriede alle forventninger, da den søndag den 15. august let tog en sejr i sin derbyprøve og dermed fik adgang til derbyets bedre startspor.
Tidligere i år, nemlig den 4. juli, strøg den lille, vævre firbenede atlet til tops i Jydsk 4-års Grand Prix, af mange – især jyder - også ofte kaldet ’det jyske travderby’. Og det var ikke alene det, at Okay Bee vandt løbet. Det var snarere måden, han gjorde det på, der for alvor slog hovedet på sømmet fast: han må være årgangens bedste! For sin vante partner Flemming Jensen løb Okay Bee ca. 25-30 m foran feltet det meste af løbet, da den først efter 700 m havde erobret spidsen fra en offensivt kørt Odin Rush med Steen Juul ved linerne. Der var 1-15 fart den første kilometer, og sejren i 1.16,1/2360a var aldrig i fare. Sejren var 325.000 dkr værd, og i år har Okay Bee allerede tjent knap en halv million danske kroner. I alt har indtil nu på kontoen 1.727.671 dkr.
Okay Bee har vundet såvel Opdrætningsløb som Travkriterium for sin årgang. Dermed kan han den sidste søndag i august ved sejr i Dansk Trav Derby være den første hest siden Emigrant gjorde det i årene 1961 – 1963, nemlig være den der snupper en Triple Crown – altså vinder alle tre klassiske løb i sin årgang.
Har imponeret stort
I år har Turbo Sandy sønnen startet syv gange og vundet de fem. Og ved alle sejrene har Okay Bee imponeret stort.
- Ja, dog indledte han med galop i sæsondebuten. Det var i Skive i maj i Frosty Hanovers Mindeløb, men det var min egen fejl – jeg eksperimenterede med en løs næserem, og det gik ikke i løb, erkender Bent Ole Pedersen, og føjer til:
- Den dag sagde Flemming ellers, at han aldrig havde været bedre.
Herefter gik det dog slag i slag.
- Det gjorde det, og de efterfølgende sejre er da heller ikke kommet bag på os, men vi er til gengæld benovede over den måde, han har præsteret på. I Billund, hvor han i Sprintermesteren sænkede sin personlige rekord til 1,11,8 ak, er jeg sikker på, han i hvert fald havde mindst ét sekund sparet. Han har aldrig i år været kørt helt i bund.
- Han er en komplet hest og han løber som han går og står. Ingenting har han på. Jo, de gule pyntebandager, men det er for at tage sig godt ud, fortæller Bent Ole med et smil.
Om de skarpt gule bandager har størst tiltrækningskraft på publikum eller travhopperne får stå lidt hen i det uvisse. Bent Ole Pedersen overvejer dog seriøst at forsøge at få Okay Bee kåret som avlshingst, hvis resultaterne i de nærmeste starter fortsætter i den dur, der er anlagt i år.
Bent Ole Pedersen ved dog, at det, han skal fokusere på lige nu, er travderbyet i august. Han erkender:
- Det er længe at holde en hest i form fra Musketerdagen i Skive i starten af maj til Derbyet i København sidst i august. Det er faktisk lettest at træne alt for meget, især med sådan én som Okay Bee, for han løber også gerne meget i folden: her udfordrer han de andre, hvis de går i en fold tæt op til hans. Derfor stiller jeg ham gerne i en afsides fold, hvis han skal hvile.
- Han viser konkurrenceiver i hverdag og i løb. Det er sjovt at iagttage, hvordan han kan finde på at jage rundt med en flok stære, som formaster sig til at lande i den fold, hvor han residerer.
Kender hver en græstot
Om sin træning af Okay Bee fortæller Bent Ole Pedersen:
- Hver anden dag får han 25 km på min egen langsombane herhjemme – den er ca. 2 km lang, så det er godt og vel 12 omgange – jeg kender efterhånden hver en græstot og hvert lille stykke stengrus på den rundstrækning. En gang imellem – hvis der er længere tid mellem løbene, får han en 4 km’s tur i tempofart – ikke skyhøjt, bare sådan middel.
- Mellem starten i Århus i Grand Prix’et og starten den 25. juli på Lunden har han således fået to sådanne tempoarbejder.
- Okay Bee holder jeg så isoleret som muligt for at undgå, at han bliver smittet med noget. Han skulle jo gerne være fit for fight til derbyet – en skalp, jeg aldrig har prøvet at hjemtage, og det er jo nok enhver opdrætters største drøm at kunne gøre det – at tage den skalp, lyder det fra Bent Ole Pedersen, der ikke er nordjyde for ingenting – det er i hvert fald det, han har erhvervet Okay Bee for. Hør blot:
- Jo, moderen fik jeg foræret af den nordmand, der havde erhvervet hoppen fra først af. Da var hun syv år og kunne lige også nå et par starter. Her brillerede hun hingsteholderen Bjarne Fyenbo så meget ved en sejr på Lunden, at han for at hingsten Turbo Sandy kunne få lidt opstartsreklame tilbød at lade denne kvit og frit bedække Song of Winter – og det kom der så Okay Bee ud af.
- Generelt træner jeg ikke hårdt, men længe. Min filosofi er, at det bygger muskelnettet op og er venligt mod hestenes hove og led. Derfor er jeg heller ikke vild med stigninger på træningsbanen.
- Jo, jeg har jo 50 års erfaring med travheste. Jeg har da gjort mine fejl og også fået noget ødelagt, men jeg har lært af det, så nu gør jeg forhåbentligt det meste korrekt.
- Travhestes halve liv er tålmodighed, og det gyder jeg ind i dem fra føl af. Jeg omgås dem lige fra de bliver født og gør dem langsomt håndvante, ja, jeg gør ofte det at jeg sætter mig ned og snakker med de små følbasser, så jeg ikke virker stor og truende. Når jeg sidder sådan, så planter jeg min hånd i nakken på dem og klør dem på halsen.
- Det psykiske er altafgørende for at få en topvæddeløber. Det psykiske er meget mere afgørende end mange travfolk tror.
Bent Ole Pedersen har som nævnt været med i gamet længe. Det er ikke kun Okay Bee, der har gjort hans navn hot. De seneste år har også Okay Bees ældre broder Mombasa Bee, der sidste år blev handlet til Belgien, samt Thea H-afkommet Kato Bee, der tidligt i sin 4-års sæson måtte aflives grundet en fatal knæskade, været langt fremme i årgangssammenhæng. Men Stutteri Bakkelygård har været på tapetet siden 60’erne, og ældre travfolk vil let kunne huske navne som Prince Lloyd, Penta Højkrog, Setra, Tina Højkrog, Vetra, og Ego Højkrog – bare lige for at nævne nogle stykker.
Okay Bee er opdrættet af Stutteri Bakkelygård og stutteriet har stået som ejer indtil den 13. januar i år, hvor Bent Ole Pedersen har delt ejerskabet med sin søn, Mogens Pedersen, der i parentes bemærket er kendt som en habil amatørkusk i Aalborg.
Lone Kristensens forunderlige rejse til Solvalla - Kapitel 5
På Solvallas staldterrän hilser Lone Kristensen på travjockey Jennifer Tillmann. Jennifer blev i januar i år under den svenske Hästgalan kåret som Årets Komet 2009. - Det var stort og en hel vidunderlig oplevelse, bedyrer Jennifer. Hun har netop lige siddet nydt middagssolen foran Fredrik B. og Henrik Larssons stald, da Lone kommer forbi. Jennifer er opvokset i området rundt Bollnäs. Her var hendes farbror amatörträner, og han har gennem tiderne fört gode heste frem. Al sin fritid brugte Jennifer på at hjälpe til med hestene hos farbroderen. Numere er hun professionel travjockey, og senest har hun jobbet for Axevallas Jörgen Axén. - Jo - og det har også väret lärerigt. Men i morgen tidlig, (dvs. mandag morgen den 31. maj, red.) begynder jeg hos Henrik Larsson. Så jeg er nu flyttet til Stockholm. Jennifer deltager både i monte og sulkylöb. - Jeg bruger mest tid på at träne travheste for vogn, så jeg er absolut bedst til at köre travlöb fremfor at ride travlöb, lyder Jennifers egen vurdering af hendes talenter. - Jeg vil helt sikkert gerne väre travträner; en plan, jeg regner med at kunne realisere inden for en 5 års tid, beretter Jennifer Tillmann. Lone inviterer Jennifer Tillmann til näste års store gallafest i Danmark den 7. januar. Jennifer takker for tilliden og er meget positiv. De näste måneders tid vil Lone og Jennifer söge at få en aftale op at stå omkring en sådan deltagelse, som kan tänkes at rumme opgaven som gallaens präsentable prisoverräkker.
Lone Kristensens forunderlige rejse til Solvalla - Kapitel 4Fortalt af Selfmade Lageröl (tekst) og KiloMetervis af Photos (billeder)Så oprinder den store dag. Elitloppet skal köres. Lone, rejsekammerat og löjtnanter er allerede på plads tidligt om formiddagen.
Lone Kristensen har veneration for Iceland og aflägger besög hos Stefan Melanders nye stjerne på stallbacken söndag formiddag.Iceland er toptrimmet til minuttet, ser det ud til. Lone satser et par svenske tyvere i totoen på den fine Scarlet Knight-sön, og stor er Lones begejstring, da Iceland med Johnny Takter passerer målstregen som vinder af verdens mest prestigefyldte sprinterlöb, Solvallas internationale elitlopp.
Lone Kristensens forunderlige rejse til Solvalla - Kapitel 3
Lördag efter löbene med Sweden Cup og V75-löb sätter Lone og löjtnanterne Elisabeth Normelli fra ATG stävne i Hästsportens Hus på Solvalla. Elisabeth Normelli er primus motor for den svenske Hästgalan, der afvikles hvert år en fredag midt i januar i Göteborg i sammenhäng med V75-mesteren på Åby-banen lördagen efter. Selve gallafesten afvikler svenskerne på Restaurant Vången på Liseberg. Elisabeth Normelli har arbejdet tredive år hos ATG, med mange forskellige slags opgaver, men en af dem er altså Hästgalan. Herom beretter Elisabeth: - ATG finansierer Hästgalan, men budgettet kan jeg ikke afslöre. Vi har femten kategorier - en blandet buket for både firbenede og tobenede aktörer inden for trav- og galop. Det er bestyrelsen i Svenske Hästsportsjournalisternes Klub (SHK), der nominerer kandidaterne til disse kategorier, og det er også denne klubs 250 medlemmer, der stemmer om hvilken kandidat, der endeligt skal kåres. I ugerne op til gallafesten skrives der dagligt om nomineringerne og der er også TV-däkning i stort omfang op til kandidaterne kåres. - Selve gallaen TV transmitteres af TV 4 Plus - så ATG giver svensk trav- og galopsport value for money. Gallaens budget vil uanset dets störrelse aldrig kunne däkke de reklamekroner der skulle til for at matche denne pressedäkning. - En af grundene til populariteten af dette arrangement er, at vi også har Publikens Pris - altså en kategori, hvor det er publikum, der deltager i afstemningen - den hedder Årets Hest og har meget stor bevågenhed i offentligheden og er nok den häder, de fleste aktive higer efter at få. - Det er alene ATG, der skyder penge i gallaen. Vi har ingen sponsorer eller indtägter andre steder fra. Der er 500 pladser til gallaen, og gallagästerne er alle specielt inviterede. Vi sälger ikke billetter til arrangementet. Det er forbundet med stor prestige at blive inviteret. De inviterede består af de nominerede med ledsagere, medlemmerne af SHK, reprräsentanter fra hestesportsorganisationer, ikke mindst travets og galoppens organisationer, hesteejerforeninger og deslige. - Prisoverräkkelserne forestås af kendte personer - det kan väre skuespillere, idrätsstjerner, TV-värter, artister - helst personer af den type som har forbindelser eller interesse i hestesporten.
- Alle er klädt i det fineste gallatöj og der en intens stemning, mens man sidder ved borde og nyder en delikat menu, hvor der mellem retterne foregår kåringer inden for de forskellige kategorier. - Jeg er projektkoordinator, og jeg har seks projektledere - ja, du kan da godt kalde dem löjtnanter - under mig. De seks ansvarsområder er TV-däkningen til TV 4, PR generelt, publikumsafstemningen, invitationer og tilmeldinger, produktion af videoshow til gallaaftenen og endelig logistikken omkring selve arrangementet i restauranten. Lone og Elisabeth er enige om at de skal holde forbindelsen vedlige og udveksle erfaringer. Begge har stor lyst til at väre gäst hos den andens gallaarrangement. Lone takker ja til Elisabeths invitation til at deltage i den svenske galla den 15. januar 2011. Da den danske galla er berammet til den 7. januar, er det ikke sikkert, at Elisabeth kan afse tid til at väre gäst på denne - men en invitation får hun! - Ja, vi har også erfaringsudvekslinger med arrangörerne af lignende events i Norge og Finland, så vi kan måske få lavet en lille klub af skandinaviske hestesportsgallaarrangörer, slutter Elisabeth Normelli. På falderebet önsker hun Lone og löjtnanterne en trevlig elitloppshelg. - Tack så mycke, i like måte, svarer danskerne tilbage.
Lone Kristensens forunderlige rejse til Solvalla - Kapitel 2Fortalt af Selfmade Lageröl (tekst) og KiloMetervis af Photos (billeder)Hvordan kan 36.000 kr. forsvinde ud gennem fingrene på den ene, og hvordan kan samme sum blive smidt väk og så dukke op igen? Det handler beretningen i dette kapitel om. Det er egentlig en lang og omständelig fortälling. Til gengäld er den - for den, der gider at sätte sig ind i den - både dramatisk og nerverpirrende, og den er bestemt ikke for sarte själe. Okay - så er det heller ikke värre. Og så har historien tre moraler, du kan läre af. Altså: Det er stadigväk fredag. Lone er netop ankommet til träner Stefan Hultmanns träningskvarter på Ekerö 25 km uden for Sovalla. Omgivet af sine tre löjtnanter - löjntant A, löjntant B og löjntant C - ja, og så veninden og rejsekammeraten Dorthe.
En stor sort sky hänger stadig over hovedet på löjtnant C. Hvorfor det? Jo - ved I hvad der händte löjtnant C under fredagens löb på Solvalla? Nej, det ved I nok ikke, men det skal I nu få at vide. Der händte dette: Löjntnant C, han er nu er köbenhavner, men egentlig kommer han fra området omkring Louns bredning i det midtjyske og er opvokset med Skivebanen som centrum. Ja, det er jo måske en uväsentlig detalje i denne sammenhäng, men det er blot for at påpege, at han trods alt ikke er helt så tabt bag af en vogn som man umiddelbart skulle tro, og derfor godt somme tider kan konstruere en V5-bon, som ikke er helt i skoven. Men det er som sagt kun somme tider. Löjtnant C havde netop til om fredagen på Sovalla strikket sig en V5-bon til hundrede skr. sammen, ja han havde. Löjtnant C rammer skam rigtig i förste afdeling. Löjtnant C rammer skam også rigtig i andem afdeling. Löjtnant C rammer skam også rigtigt i tredje afdeling. Löjtnant C bliver nu grebet af iver og spänding for alvor. "Jeg har alle på i fjerde afdeling" bedyrer han. Hvem vinder denne afdeling? Det gör superoverraskelsen til odds xx,xx. Den har program nummer 11. Alle gläder sig på löjtnant C's vegne. Ak og ve! Tvunget af realiteterne må löjtnant C indse, at nr. 11 og faktisk også nummer 3 mangler på hans V5-bon. Og det gör de, fordi löjtnant C under den knappe tid, han havde til udfyldelsen af sin bon spörger en tilfäldig svensker på Solvalla, hvilke heste, der i V5 er udgået. Den tilfäldige svensker oplyser, at det er 3'eren og 11'eren i den fjerde afdeling. Det er bare lögn og latin, men löjtnant C tager det for gode varer. Men nu mangler hannummer elleve på sin bon. Löjtnant C står i sidste afdeling blank på nummer 9. Nummer 9 vinder. Värdi for fem rigtige: 36.623 skr. Löjtnant C er lammet - beväger sig som i en tåge, grubler sig gram i hu, ärgrer sig gul og blå - man er jo trods alt i Sverige! Löjtnant C får en sövnlös nat.
Det får löjnant B også. Altså en sövnlös nat. Ikke bare en sövnlös nat, men en fuldkommen sövnlös nat, med grublerier, spekulationer, selvbebrejdelser, håb og optimisme blandet med frygt og gru. Hvorfor nu det? Jo - for mens löjtnant C's bekvabbelser udspiller sig over den svenske spillers fejlinformationer om de udgåede heste, så har löjtnant B og löjtnant A opdaget, at de måske har ramt V5 på deres bon. Problemet er bare, at den V5-bon er smidt på gulvet i presserummet på Solvalla. Fordi i anden afdeling vandt nummer 7, og den havde löjtnant B og löjtnant C altså behändigt gået uden om, da de udfyldte deres bon. De övrige V5-vindere havde de så til gengäld ramt.
Det diskuterer löjtnant B og löjtnant A i bilen på vej ud til Ekerö. Löjtnant B siger så: "Jamen jeg har udfyldt bonen med egne reserver, og det er nummer fire og nummer syv - jeg kan bare ikke huske, hvem af dem, der er förste henholdsvis anden reserve. Men jeg mener, syveren, der vandt, er min förste reserve. Men jeg er ikke sikker" "Shit!" siger löjtnant A, "så ligger der godt 36.000 skr og flyder inde på gulvet i Solvallas presserum. Og nu rydder de op og smider alt affald, herunder vores gevinstbon, ud". Lone bevarer fatningen. Hun mener, én af de danske pressedeltagere (Gallasidens Webmaster) på trods af at löbsdagen er slut for timer siden, stadig sidder i presserummet og arbejder. Löjtnant B ringer denne deltager op. Ganske rigtigt sidder han i presserummet. Han instrueres i at at opsamle alle hensmidte kuponer ved pladsen, hvor Lone og löjtnanterne har siddet. Med besvär finder pressedeltageren den bon, som skulle indeholde den päne gevinst, hvis reserven er korrekt angivet. Lördag morgen möder Lones löjtnant B så med den pågäldende danske pressemedarbejder. Denne smider det opsamlede affald af hensmidte V5-boner m. m. fra dagen för på bordet foran löjtnant B. Jo, det viser sig, da sekundanten löjtnant A tager den famöse bon op, at reservehesten nummer syv er anfört som den förste og dermed erstatter den i sidste öjeblik udgåede nummer 5. Ti minutter senere er löjtnant B og löjtnant A godt 36.000 skr rigere. Om aftenen tagerer Lone, veninden og löjtnanterne på restauranten Chez Michels på Fredsgaten i Sundbyberg. Her delagtiggörer löljtnant A og löjtnant B Lone og veninden og rejsekammeraten Dorthe og den uheldige löjtnant C i den forunderlige V5-odyssé, de har väret igennem. Löjtnant B og löjtnant A betaler drikkevarerne til selskabet, der er målös over at blive indviet i det passerede. Historien forekommer da også ret usandsynlig, Men den er ikke desto mindre sand, for vi har alle selv deltaget i den. Löjtnant A og löjtnant B sender en stor tak til hestesportsgalla involverede Lone og den danske pressemedarbejder for dels at have pressemedarbejderens telefonnummer present og for dels at kunne finde de kasserede spilleboner. Hvoraf én altså var godt 36 kilo värd. Men det vigtigste er ikke belöbet, men at ären ikke gik tabt. Det ville den nemlig väre gået, hvis man havde opdaget miseren uden mulighed for at rette skaden op. Og hvad er så lären af denne historie. Jo, den har nogle moraler. Moralerne af denne historie er: 1) stol aldrig fuldt ud på en svensker og 2) smid aldrig en spillet bon väk uden först at have tjekket den. Og 3) sörg altid selv for reservehestene! Sådan! |
